blog

November 2, 2026

Share

Før processen bliver til en model

Af Lukas Juul Hansen
(Studentermedhjælper hos DCR Solutions og kandidatstuderende i Dansk ved Københavns Universitet)

I mit arbejde hos DCR Solutions har jeg sammen med grundlægger og direktør Morten Marquard undersøgt, hvilke formuleringer læsere foretrækker, når de skal forstå en beskrivelse af en arbejdsgang. Undersøgelsen tog afsæt i en engelsk undervisningscase, som DCR Solutions og Stockholms universitet havde udviklet i fællesskab til en DCR Challenge, hvor de studerende skulle omsætte beskrivelsen af arbejdet på en akutafdeling til en procesmodel. Jeg udvalgte tre korte passager fra casen og skrev en alternativ engelsk version af hver, hvorefter de studerende valgte mellem den oprindelige formulering og min omskrivning. Senere oversatte jeg begge versioner til dansk og gentog afprøvningen ved et brugermøde i DCR Center of Excellence d. 28. oktober 2026.

DCR Center of Excellence d. 28. oktober 2026.

I casen møder de studerende akutafdelingen gennem en sammenhængende beskrivelse af personalets opgaver og de regler, arbejdet følger. På baggrund af nedenstående beskrivelse skal de bygge en model, der viser, hvordan handlingerne hænger sammen, hvem der kan udføre dem, og hvilke betingelser der skal være opfyldt undervejs. Hvis en læge bestiller en MR-scanning, skal de eksempelvis kunne udlede, hvem der udfører undersøgelsen, og hvem der efterfølgende skriver rapporten. Modelleringsarbejdet begynder derfor med en sproglig fortolkning, hvor tekstens roller, aktiviteter og regler skal samles til en præcis forståelse af processen.

Den engelske casebeskrivelse, som dannede grundlag for DCR Challenge og den sproglige undersøgelse.

Det er derfor i overgangen fra beskrivelse til model, at min danskfaglighed får en konkret betydning, for her kan jeg undersøge, hvordan sproget leder læseren gennem arbejdsgangen, og hvem de enkelte handlinger bliver knyttet til. Et personligt pronomen som “han” eller “hun” peger tilbage på en person, der allerede er nævnt, hvilket grammatisk kaldes en anaforisk reference, men hvis både en læge og en tekniker optræder i samme passage, skal læseren selv afgøre og afkode, hvem pronomenet dækker over. Et tydeligt subjekt kan fastholde den handlende person, mens et punktum kan skille forskellige oplysninger fra hinanden og gøre det tydeligere, hvilke oplysninger der hører sammen. Det kan lyde som små sproglige forskelle, men i en procesbeskrivelse handler de i sidste ende om noget meget konkret, nemlig hvem der får ansvaret for hvad, og hvilken arbejdsgang der senere bliver bygget ind i modellen.

Når en sætning nævner flere personer, men efterlader det uklart, hvem der udfører den næste handling, opstår der det, jeg kalder rolle-tåge. Ordet beskriver et sted i teksten, hvor rollerne stadig er til stede, men hvor grænserne mellem dem flyder sammen, så læseren selv må finde frem til den person, som ansvaret tilhører. En anden type uklarhed opstår, når undersøgelserne og lægens øvrige handlinger bliver presset sammen i samme sætningsforløb, selv om de har forskellige grammatiske funktioner. Jeg kalder disse sproglige fortætninger for forståelsesknuder: Meningen findes i sætningen, men læseren må udføre et lille grammatisk udredningsarbejde for at få den fri. Med mine omskrivninger ville jeg undersøge, om deltagerne foretrak formuleringer, hvor nogle af forbindelserne allerede var skrevet tydeligere frem. De engelske formuleringer står som citater i artiklen, fordi det var her, undersøgelsen begyndte, og fordi de viser forholdet mellem den oprindelige case og min første omskrivning. Billederne viser den efterfølgende danske afprøvning, hvor både originalen og omskrivningen optræder i oversat form. På den måde kan man følge bevægelsen fra det engelske udgangspunkt til den danske gentagelse uden at gøre de to undersøgelser sprogligt identiske.

Rollefordeling mellem tekst og læser

Den første passage handler om, hvem der udfører røntgenundersøgelsen, og hvem der tager blodprøven. I den engelske original står der:

“The same process follows for X-Ray and taking blood tests, where the X-Ray technician and nurse will do those tasks, respectively”.

Min omskrivning lyder:

“The same process applies to X-Ray scans and blood tests. The X-Ray technician performs the X-Ray scan, and the nurse takes the blood sample”.

I originalen bliver “the X-Ray technician and nurse” samlet i et sideordnet subjekt, mens “those tasks” henviser tilbage til røntgenundersøgelsen og blodprøven. Personerne står dermed samlet i én gruppe, opgaverne står samlet i en anden, og adverbiet “respectively” fortæller til sidst, at de to grupper skal forbindes efter deres indbyrdes rækkefølge. Læseren skal altså koble den første fagperson med den første opgave og den anden fagperson med den anden opgave.

Der ligger derfor et lille betydningspuslespil i denne sætningsstruktur, fordi relationerne er til stede, mens selve parringen foregår inde i læserens forståelse. “Respectively” fungerer som en sproglig fordelingsnøgle, fordi ordet fortæller læseren, hvordan de nævnte personer og opgaver skal forbindes. Formuleringen er kompakt, men kompaktheden skaber en forbindelsesgæld, som læseren skal betale ved at holde både personer og opgaver aktive i hukommelsen.

I min omskrivning bliver rollefordelingen båret af to sideordnede hovedsætninger med hver sit subjekt og verballed: “The X-Ray technician performs” og “the nurse takes”. Hver fagperson får dermed sin egen grammatiske plads og bliver knyttet direkte til den handling, vedkommende udfører. Hvor originalen samler personerne under det fælles “do those tasks”, folder omskrivningen ansvaret ud, så sætningsbygningen selv viser den fordeling, læseren skal forstå.

Jeg synes, det er interessant, at omskrivningen bruger flere ord og samtidig kan kræve mindre fortolkningsarbejde. En sætning kan altså fylde lidt på siden og kræve meget af læseren, når forbindelserne mellem roller og handlinger først skal samles undervejs i læsningen. I omskrivningen bruger jeg gentagelsen af “X-Ray” og den direkte forbindelse mellem subjekt og handling til at tydeliggøre rollefordelingen, så læseren forbinder fagpersonen med opgaven i samme bevægelse.

Blandt de studerende fra Stockholms universitet valgte 6 ud af 10 min omskrivning, mens 4 valgte originalen. Ved DCR Center of Excellence blev begge formuleringer vist i dansk oversættelse:

Originalen i dansk oversættelse: “Den samme proces gælder for røntgenundersøgelser og blodprøver, hvor røntgenteknikeren og sygeplejersken udfører disse opgaver i nævnte rækkefølge”.

Min omskrivning i dansk oversættelse: “Den samme proces gælder for røntgenundersøgelser og blodprøver. Røntgenteknikeren udfører røntgenundersøgelsen, og sygeplejersken tager blodprøven”.

Dansk afstemning om rollefordelingen.

Her valgte 26 ud af 28 deltagere min omskrivning som den letteste at læse og forstå. Den danske oversættelse tilfører dog et ekstra betydningslag, som hører med til fortolkningen af resultatet. Formuleringen “i nævnte rækkefølge” kan åbne en tidslig læsning, hvor røntgenundersøgelsen ser ud til at komme før blodprøven, mens det engelske “respectively” fordeler opgaverne mellem fagpersonerne. Oversættelsen skaber dermed sit eget lille betydningsspor, og netop derfor kan den danske afstemning læses som en selvstændig gentagelse af undersøgelsen, mens en direkte sammenlægning af de to resultater ville udviske forskellen mellem sprogene.

Grammatiske niveauer i samme sætning

Den næste passage beskriver lægens handlemuligheder. I den engelske original står der:

“For example, (s)he can order an MRI scan, X-Ray scan, blood test, visit the patient, or book the surgery room.”

Min omskrivning lyder:

“For example, the doctor can order an MRI scan, an X-Ray scan or a blood test. The doctor can also visit the patient or book the surgery room.”

Originalen begynder med modalverbet “can” og verbet “order”. De tre efterfølgende undersøgelser fungerer som objekter for “order” og fortæller dermed, hvad lægen kan bestille. Ved “visit the patient” skifter sætningen fra objektniveau til handlingsniveau, eftersom “visit” og senere “book” introducerer hver sin handling, som “can” også knytter sig til. Sætningen bevæger sig dermed fra tre undersøgelser inden for én handling til to andre handlinger, og skiftet bliver først synligt, når læseren selv gennemskuer sætningens grammatiske hierarki. Kommaerne gør dette niveauskifte svært at se, fordi de både adskiller undersøgelserne fra hinanden og markerer overgangen til nye handlinger. På overfladen står alle leddene i samme række, mens deres grammatiske funktioner er forskellige.

I omskrivningen får undersøgelserne plads i den første sætning, mens lægens øvrige handlinger bliver samlet i den næste. Punktummet fungerer hermed som et betydningsskel, fordi sætningsgrænsen følger forskellen mellem det, lægen kan bestille, og det, lægen selv kan gøre. Samtidig bliver “(s)he” erstattet med “the doctor”, så den handlende rolle står direkte i begge sætninger. Gentagelsen giver læseren et fast subjekt at følge, mens “also” viser, at den anden sætning tilføjer flere handlemuligheder til den første.

Hos de studerende valgte 6 ud af 10 min omskrivning, mens 4 valgte originalen. I den danske afprøvning lød formuleringerne:

Originalen i dansk oversættelse: “F.eks. kan han eller hun bestille en MR-scanning, røntgenundersøgelse, blodprøve, tilse patienten eller booke en operationsstue”.

Min omskrivning i dansk oversættelse: “F.eks. kan lægen bestille en MR-scanning, røntgenundersøgelse eller blodprøve. Lægen kan også tilse patienten eller booke en operationsstue”.

Dansk afstemning om lægens handlemuligheder.

Ved DCR Center of Excellence valgte 21 ud af 27 deltagere min omskrivning, mens 6 valgte den oversatte original. Også her foretrak flertallet den version, hvor undersøgelserne og lægens øvrige handlinger står i hver sin sætning.

Pronomenets henvisning og placeringen af ansvar

I den sidste passage bliver den sproglige henvisning særlig afgørende, fordi både lægen og MR-teknikeren er nævnt, før rapportskrivningen bliver placeret hos “(s)he”. Originalen lyder:

“In case that the doctor requests an MRI, an MRI technician will take the MRI, then (s)he shall write a report.”

Min omskrivning lyder:

“In case that the doctor requests an MRI, an MRI technician will take the MRI. The MRI technician shall then write a report.”

“(S)he” er et personligt pronomen, som får sin betydning gennem en anaforisk reference, altså ved at pege tilbage på en person, der allerede er nævnt. Her har teksten både nævnt lægen og MR-teknikeren, og læseren skal derfor selv afgøre, hvilken af de to roller pronomenet viser tilbage til. MR-teknikeren er den mest nærliggende kandidat, eftersom teknikeren er subjekt i den foregående hovedsætning. Henvisningen kan dog stadig efterlade den rolle-tåge, hvor læseren bliver usikker på, hvem der har ansvaret. Det lille “(s)he” fungerer her som et ansvarshængsel mellem scanningen og rapporten, fordi det skal binde den samme person til begge handlinger, men samtidig overlader det til læseren at afgøre, hvilken person der følger med videre. Når passagen senere bliver omsat til en procesmodel, får den afgørelse betydning for, hvilken rolle der bliver tildelt rapportskrivningen.

I min omskrivning erstatter jeg pronomenet med rollen og sætter punktum mellem handlingerne. Først introduceres “an MRI technician” i ubestemt form, hvorefter personen videreføres som “the MRI technician” i bestemt form. Sammenhængen bliver dermed skabt gennem leksikalsk gentagelse og bestemthed, som tilsammen danner en tydelig kohæsionsbro mellem de to sætninger.

Som skribent kan man let blive gentagelsesforsigtig og begynde at variere netop de ord, der hjælper læseren med at orientere sig. Her har gentagelsen en faglig funktion, fordi den fastholder rollen som subjekt for den nye handling, mens modalverbet “shall” udtrykker forpligtelsen til at skrive rapporten. Sproglig variation har ofte en æstetisk værdi, men i en procesbeskrivelse kan det gentagne rollenavn være den præcisionsmarkør, som holder ansvaret synligt.

Blandt de studerende valgte 7 ud af 10 min omskrivning, mens 3 valgte originalen. I den danske afprøvning lød versionerne:

Originalen i dansk oversættelse: “I tilfælde af at lægen bestiller en MR-scanning, vil en MR-tekniker udføre scanningen, derefter skal han eller hun skrive en rapport.”

Min omskrivning i dansk oversættelse: “I tilfælde af at lægen bestiller en MR-scanning, vil en MR-tekniker udføre scanningen. MR-teknikeren skal derefter skrive en rapport.”

Dansk afstemning om rapportansvaret.

Ved DCR Center of Excellence valgte 20 ud af 28 deltagere min omskrivning, mens 8 valgte den oversatte original. Dermed valgte flertallet i begge afprøvninger den version, hvor MR-teknikeren bliver nævnt direkte som den, der skal skrive rapporten.

Når skribentens selvfølgelighed bliver læserens forståelsesknude

Undersøgelsen viser, at et flertal i begge grupper foretrak mine omskrivninger, selv om de studerende var mere delte i deres valg end deltagerne ved brugermødet. De studerende havde allerede arbejdet med casen, og deres forhåndsviden kan have hjulpet dem med at forstå originalens formuleringer. Det er en mulig forklaring på forskellen, som også skal ses i lyset af, at både sproget og spørgsmålene varierede mellem grupperne. Svarene fortæller først og fremmest, hvilke versioner deltagerne foretrak. Hvordan formuleringerne påvirker deres forståelse og de modeller, de bygger, vil være relevant at undersøge videre.

For mig har arbejdet især vist, hvor let man bliver meningshjemmevant i sin egen tekst. Når man ved, hvem der skriver rapporten, virker det måske indlysende, hvem “han eller hun” henviser til, fordi man allerede kender svaret. Den nye læser skal finde svaret gennem formuleringen, og her kan skribentens selvfølgelighed blive læserens forståelsesknude. Derfor handler arbejdet med sproget også om at få øje på den viden, man selv tager for givet, og sørge for, at læseren får adgang til den. Et gentaget rollenavn kan virke overflødigt for den, der kender processen, og samtidig være en hjælp for den, der skal lære den at kende.

Som studentermedhjælper hos DCR Solutions ser jeg netop her en konkret værdi i tværfagligheden. Min danskfaglighed hjælper mig med at finde de steder, hvor en formulering kan skabe tvivl, mens mine kollegers viden om processer og modellering hjælper med at afklare, hvad teksten skal udtrykke. Vi bidrager med forskellige spørgsmål til den samme opgave og kan dermed arbejde med både sprogets tydelighed og beskrivelsens præcision. Før processen bliver til en model, skal vi kunne forstå den sammen.